Flere Pensionsalder Tak.

Hvordan kan det være vi skal arbejde fuld knald indtil vi går på pension og så bom… så er vi på pension og har vi masser af tid.

Lad os indføre en ekstra pensionsalder – en senior pension alder – hvor vi får ret til at bruge vores egen opsparede pension til at betale for nedsættelse af arbejdstiden og en pensionsalder som den er nu hvor vi får ret til folkepension sammen med vores egen opsparede pension.

Det hjælper jo ikke at blive ved med at hæve pensionsalderen – vores krop er jo ligeglad med politikker som lovgiver om længere og længere pensionsaldre – aldringsprocessen begynder uanset hvad allerede i de unge år og forsætter stadigvæk med at slide på vores krop og sind selv om vi lever længere.

Og arbejdsgiverne – hvis de virkelig mangler folk, så må de sørge for at fastholde det grå guld og indrette deres virksomhed efter det. Der mange blandt det grå guld som gerne vil arbejde og bruge deres livslange erfaring, men som har det svært ved at knokle som en på tyve.

Lav dog en lovgivning hvor det bliver muligt at trappe arbejdstiden ned og starte pensionstilværelsen op gradvis – en senior pension alder, hvor vi alle får mulighed for nedsættelse af arbejdstiden.

Gør det dog attraktivt at blive på arbejdsmarked i stedet for at tvinge folk til at blive.